Den seneste erhvervsklimaundersøgelse hvor Solrød Kommune er gået tilbage, viser at erhvervslivet har brug for en håndstrækning. En 46. plads ud af 96 deltagende kommuner, er i hvert fald ikke noget som jeg som byrådsmedlem er stolt af.
Borgmester Niels Hörup, kalder i en pressemeddelelse undersøgelsen for misvisende. Tilbage i 2013, var der ellers i følge ham, en direkte sammenhæng mellem byrådets beslutninger på erhvervsområdet, og den flotte placering i det år.
Jeg vil arbejde for, at vi får nedsat et erhvervsudvalg, som målrettet kan arbejde med at forbedre vores erhvervsklima. Først og fremmest har vi brug for en erhvervsstrategi, som definerer hvilke virksomheder som vi ønsker at tiltrække, og hvad vi konkret tilbyder vores eksisterende virksomheder. I samme forbindelse, bør vi kraftigt overveje, at hjemtage hele eller dele af kommunens erhvervsservice, som for tiden er outsourcet til Greve Kommune.
Emil Blücher
Byrådsmedlem Liberal Alliance