Vi skal passe på, at boligudbygningen i Solrød Kommune ikke går så stærkt, at infrastrukturen ikke kan følge med, og at vi mister byens grønne områder.
Dog er der et særligt behov for at få opført mindre og senioregnede boliger, således at seniorer har mulighed for at blive boende i kommunen, når deres eksisterende boliger bliver for store og vedligeholdelsestunge.
Helt konkret vil jeg arbejde for:
- At seniorboligprojekter prioriteres af Solrød Kommune – både når kommunen skal frasælge byggegrunde, og når private ejendomsudviklere har brug for en lokalplan for at realisere et seniorboligprojekt
- At der stilles krav om opførsel af mindre boliger, i de nye lokalplaner hvor dette er relevant og muligt (til gavn for såvel seniorer, som studerende og andre som har behov for en mindre bolig)
- At nye lokalplaner og kommuneplansrammer i større grad end nu, skal vurderes ift. deres påvirkning på den omkringliggende infrastruktur
- At vi værner om de få grønne områder som vi har tilbage
- At der foretages en analyse af de økonomiske fordele og ulemper ved øget boligudbygning (læs mere nedenfor)
Senioregnede boliger
Udbuddet af senioregnede boliger i Solrød, er mindre end efterspørgslen. Det bør derfor være et stort politisk fokusområde, at øge mængden af senioregnede boliger.
Alle boligerne behøver ikke at være egentlige seniorboliger, som udelukkende er reserveret til seniorer. Mindre boliger i stueniveau eller med elevator, som er i spændet 60-80 m2, vil ligeledes være relevante for mange seniorer.
Jeg ønsker et bredt udbud ift. ejerform (ejerbolig, lejebolig og andelsbolig), samt placering i kommunen (tæt på indkøb og offentlig trafik, samt boliger som ligger i forbindelse med vores landsbyer).
Solrød Kommunes boligpolitik
Gennem en årrække, har jeg presset på for at Solrød Kommune skulle udarbejde en boligpolitik. Dette lykkedes i 2019, hvor kommunens første boligpolitik blev en realitet (læs den her).
Et centralt greb i boligpolitikken er, at vi stiller krav til at der skal opføres minder boliger. Min inspiration hertil har været, at der i en del år har været to fløje hvad angår boligpolitik.
De røde partier har ønsket at opføre flere almene boliger, mens Venstre har ønsket at undgå dette. Manglen på stillingtagen til hvilke størrelser boliger der skal bygges, har betydet, at vi nu står tilbage med en boligsammensætning, som er problematisk for seniorer, studerende og fraskilte.
Dette skyldes i høj grad, at meget af det byggeri vi har på 60-80 m2, er ældre byggeri som enten er etagebyggeri (fx. Egeparken og Elmelyparken) eller boliger med på enten førstesal, eller med intern trappe (fx. Maglekæret).
Meget af det nye byggeri som er kommet i Trylleskoven, er ligeledes ikke velegnet til seniorer. Dette skyldes boligstørresen (>100 m2) som driver priserne opad, og stiller krav til mere vedligehold end mange ønsker. Endvidere er flere af disse boliger enten etageboliger uden elevator, eller indrettet med boligareal spredt på to etager.
Analyse af konsekvenserne ved boligudbygning
Solrød Kommune er vokset fra et relativt stabilt niveau på ca. 21.000 indbyggere, til nu at rumme ca. 23.500 indbyggere. Men som det er nu, ved vi faktisk ikke om det er en god “forretning” eller ej for kommunen, at udbygge kommunen i stor stil.
Umiddelbart ville man tro, at flere borgere også betyder flere skatteindtægter, og dermed en bedre samlet økonomi. Dette er dog ingen selvfølge.
Skatteindtægterne lader vente på sig
Fra at en kommune oplever en befolkningstilgang, til at skattekronerne fra de nye borgere lander i kommunenkassen, går der nemlig op til tre år. Dette skyldes at mange kommuner anvender den såkaldte “statsgaranti”, hvor kommunerne garanteres en skatteindtægt for deres borgere. Denne statsgaranti er dog baseret på historiske befolkningstal, hvorved at man ikke øjeblikkeligt får gavn af den øgede befolkningstilvækst.
Udgifterne slipper man ikke for
De nye borgere skal dog stadig have passet børn, have lys på deres veje, have kontanthjælp hvis de mister deres job, samt andre former for almindelige velfærdsydelser som koster kommunen penge. Endvidere har kapaciteten i skoler og institutioner gennem de seneste år skulle udbygges, for at sikre at der er plads til de tilflyttende børn.
Selvom at man ikke får skatteindtægter for de nye borgere (hvis der vælges statsgaranti som budgetteringsmetode), har kommunen alligevel væsentlige udgifterne til de de nye borgere.
Hvad er den overordnede plan?
I de otte år jeg har siddet i byrådet, er jeg aldrig blevet præsenteret for en analyse eller plan for, hvad formålet er med den massive boligudbygning.
Vi ved således ikke, om det er bidende nødvendigt at udbygge kommunen, for at kunne bevare kommunens selvstændighed, eller om boligudbygningen samlet set er en dårlig forretning.
På denne baggrund ønsker jeg det nærmere undersøgt, hvilken påvirkning at boligudbygning har på kommunens økonomi.
