Miljø

Klima og miljødagsordenen er vigtig. Dog mener jeg at der er en kedelig tendens, til at debatten ofte kommer til at handle mere om følelser, end om facts.

Hele debatten bliver hurtigt til en kamp, om hvem der kan love flest havmølleparker. Det betyder i sidste ende, at fokus rettes fra de store linjer, til simpel overbudspolitik.

Grundlæggende mener jeg at klima og miljødagsordenen, skal løftes på følgende måder:

Forskning:

Liberal Alliance har afsat 3,7 mia. om året i vores 2030-plan, til at etablere en klimaforskningsfond. Mens nogle teknologier allerede er modne, er andre nemlig langt fra modne.

Jeg mener derfor, at hvis verden skal nå i mål med at blive CO2-neutrale i 2050, er der behov for ny teknologi. I Danmark er der eksempelvis behov for, at finde nye teknologier til at oplagre energi på, når vinden ikke blæser og solen ikke skinner.

Derudover er det vigtigt at huske på, at klimapolitik ikke stopper ved landegrænsen. Her er det en kendsgerning, at der skal løsninger på bordet, for især at nå i mål med u-landenes udledning af CO2.

Internationalt samarbejde:

Klimaproblemerne kan ikke løses af enkeltstater, men skal løses på tværs af nationer. Her bør Danmark gå forrest, i forhold til at presse på for internationale initiativer.

Af samme årsag, giver det heller ikke mening, at hver enkelt nationalstat begynder at indføre fx. klimaskat på fly, som man eksempelvis har gjort det i Sverige.

Den svenske flyskat, har med stor sandsynlighed blot været med til at trække oversøiske ruter til København. Og uanset hvordan man vender og drejer det, bliver flyrejsen altså ikke mere klimavenlig, af at svenskerne i stedet vælger at mellemlande i København.

Personligt ansvar:

Vi kommer heller ikke udenom, at personligt ansvar spiller en stor rolle ift. klimapåvirkning.

Frem for at staten skal adfærdsregulere borgerne, er jeg derfor større tilhænger, af at borgerne selv træffer frivillige klimamæssige valg og fravalg.